Skæbnen er som bekendt, hvad man gør den til, men det, man gør, bliver efterhånden lige så uopretteligt som en ægte skæbne. Det, man gør, og det, man forsømmer at gøre. Det, man siger, og det, man aldrig får sagt. Det, man lader andre se, og det, man holder op foran sig, for at de skal se det. Jens Christian Grøndahl - Hjertelyd (1999) … skjebnen er det samme for menneskene som vinden er for sjøfarerne. Den som står ved roret, kan ikke regne ut hvor vinden kommer fra, eller hvor sterk den er, men han kan regne ut hvor han selv bør seile … Den samme vinden som kan få en uerfaren eller uforsiktig sjømann til å gå under, kan føre en annen trygt i havn. Amin Maalouf – Identitet som dreper (1999) Kan du ikke endre din skjebne, så må du endre din holdning. Amy Tan - Kjøkkengudens kone (1991) … tilfeldigheten er et annet navn på skjebnen; … Milan Kundera - Uvitenheten (2000) Det finnes ingen skjebne som ikke kan overvinnes med forakt. Albert Camus – Myten om Sisyfos (1942) Hvis skjebnen fantes, var ikke friheten mulig; hvis derimot – ... – friheten finnes, da finnes det ingen skjebne, det vil si … at da er det vi selv som er skjebnen … Imre Kertész – Uten skjebne (1975) Han trengte en soldat … Men jeg vikke være pen også … Hele krigen var jeg redd for at jeg skulle få ødelagt beina. Jeg har pene bein. For en mann er det ikke så forferdelig, selv om man mister beina. Han er likevel en helt. Han kan gifte seg! Men hvis en kvinne blir ufør er hennes skjebne avgjort. Kvinneskjebnen … Svetlana Aleksijevitsj – Krigen har intet kvinnelig ansikt (2006) Åh, den fordømte muslimske troen på skjebnen og Guds vilje! Vi former vår egen skjebne - ... Katherine Webb – Den engelske piken (2016) Det er stor makt som er gitt den mann som skal forfatte vitnesbyrd. Han er selv skjebnen. Det er meget for en adjunkt å skulle være skjebne. Hans Scherfig – Det forsømte forår (1940) Nest etter kreft er emigrasjon den verste skjebnen et menneske kan få. Odd Eidem – Pieter og jeg (1979) Som alle svake mennesker anklaget han en imaginær skjebne for alt som overgikk ham. Hans Fallada – I en ulvetid (1937) … hvor absurd, hvor ynkverdig det er at mennesker skulle innbille seg at det finnes en egen skjebne og et løfte om udødelighet for de troende, og bare for dem. Joyce Carol Oates – Natten. Søvnen. Døden. Stjernene (2020) Våre skjebner henger i tynne tråder, et vindpust kan være nok, et varmt vinddrag i sommernatten. Runar Schildt – Hekseskogen (1920) Å tro på skjebnen kan være ganske innsnevrende, men karma er noe mye verre, for det kan føres tilbake til tusen tidligere liv, og noen ganger må man også bale med ugjerningene til dem som har gått før en. Isabel Allende – Summen av dagene (2007)